11 SPØRGSMÅL TIL WILD TRAILS GUIDE ESCURSIONISTICHE – OPDAGELSEN AF TOSCANA

Hvad er Wild Trails Guide Escursionistiche?

Wild Trails er et projekt som er organiseret af fire kvalificerede miljøguider, der ønsker at dele deres fælles passion for vandring og for at fremme og fortælle om de steder de blev født og voksede op: Den nordlige del af provinsen Lucca, Garfagnana og Media Valle i Toscana.

Hvem står bag projektet?

Idéen om Wild Trails blev født ved et bord i en kastanje- og granskov af Manuel Bini, Stefano Lera og Daniele Bonini. Vi sad og fik en fyraftensøl i Parco Avventura Selva del Buffardello, hvor vi arbejdede som guider og hvor Manuel er manager. For nylig voksede projektet med endnu et medlem; Nicholas Fontanini

Hvad inspirerede jer til at udvikle dette projekt?

Vi drømte om at skabe et professionelt netværk med informationer om området, overnatningsmuligheder og lokale tur arrangører for derved at kunne planlægge ugelange ture. Herudover vil vi gerne udvikle en plan så vi kan tilbyde weekendture hele året rundt.

Hvilke værdier vil I gerne promovere med Wild Trails projektet?

Områdernes skønhed og sjæl er det der driver vores konstante søgen efter nye steder. Dette er, hvad vi ønsker at give videre, sammen med fornøjelsen af at genopdage en “langsom” turisme i respekt for naturen.

Hvilke områder kan I bedst lide at vandre i?

Der er mange. Vi plejer at lægge dem på instagram under disse hashtags: #wildtrailsulsentierogiusto #localguidesbestexperiences #indreamsbeginresponsabilities #neverstophiking.

Hvilket område har været den største udfordring at vandre i? Og hvor er det smukkeste landskab?

Den sværeste rute var Apuan Alps i området mellem Passo Fiocca og Passo Sella. Og det blev ikke lettere af at vi havnede midt i et uventet skybrud. Et af vores yndlingssteder er på højderyggen, der forbinder Monte Giovo (1900 MAMSL) til Monte Sillano (1800 MAMSL) i Appenino Tosco Emiliano National Park.

Hvilke ruter vil I anbefale til vores DANISH ENDURANCE Community?

Nogle af de mest populære ved Apuan Alps, er “Monte Forato” – som bogstavelig talt er et bjerg med hul i, La Pania della Croce, og Orto di Donna dalen. Omkring Appennino, anbefaler vi Monte Giovo, Monte Sillano og Pania di Corfino.

Hvad er det mest givende ved at have Wild Trails?

Det er at vi kan kombinere vores passion med et rigtigt job, at vores kunder giver os fantastisk feedback og at projektet vokser. Det har stor betydning for os, at vi kan promovere det sted vi bor på en bæredygtig måde.

I er alle sammen professionelle vandreguider. Har I et råd til dem som gerne vil begynde at vandre?

Forsigtighed, kontinuitet og godt udstyr.

I begyndte for nylig at bruge Hiking og Hiking Light strømper fra DANISH ENDURANCE. Hvad synes I om dem?

Vi har haft dem på både når vi har vandret korte og lange distancer. De har en god pasform og beskytter fødderne rigtig godt. Med de rette sko, er strømperne også meget åndbare.

Hvad er jeres projekter og forventninger til fremtiden?

Vi vil implementere den læring og viden vi tilegner os og herved fortsætte med at forbedre lokalturismen og at engagere folk i lokalsamfundet.

No Comments

Post a Comment

JOIN THE WORLD OF
DANISH ENDURANCE

SIGN UP AND GET 15% OFF YOUR FIRST ORDER
BE THE FIRST TO HEAR ABOUT NEW PRODUCTS AND SALES